APPARITION COIN SET - Craig Petty
Varenummer: 5972
.
DKK 750,00 / stk
DKK 600,00 ekskl. moms
  •  
Et nyt og super populært møntsæt udviklet af Craig Petty. Mønterne er produceret til perfektion af Roy Keuppers. Der medfølger en speciel møntpung og et væld af vidt forskellige rutiner, du kan brillere med. Vælg imellem half- eller one-dollar størrelse.


Mere information

  • "Apparition" er det helt nye møntsæt fra Craig Petty og Alakazam. Det blev udsolgt på rekordtid både i Blackpool og ved vores engelske forhandlerkollega. Nu på lager i Horsens - både i den store "one-dollar size" og med de lidt mindre "half dollars", der også kan håndteres af mindre hænder.

    Roy Kueppers har produceret mønterne efter Craigs nøjagtige specifikationer - og det er smukt arbejde. Desuden får du den specialfremstillede og præparerede møntpung og et VÆLD af muligheder du kan lave med herlighederne. Det meste foregår i tilskuernes egne hænder!

    Alt efter størrelsen anvender "Apparition" en Eisenhower one-dollar eller en gammel amerikansk half-dollar og en kinesisk mønt i samme størrelse. Effekterne er lette at følge og spækket med magiske øjeblikke. Helt perfekt til walk-around underholdning.

    Her er et eksempel på den flerfasede rutine, der blev demonstreret i Blackpool. 

    Fase et
    Både kinamønten og dollarmønten undersøges. Dollaren lægges på bordet, mens den kinesiske mønt placeres i hånden. Du vifter nu med pungen over dollarmønten, og i samme øjeblik bytter den plads med kinamønten! Her får du den første stærke reaktion...

    Fase to
    Du fortæller, at du vil gøre det lidt lettere at følge med, så du tager den kinesiske mønt og lægger den i lommen. Nu er der kun dollaren at holde styr på. Du får den til at forsvinde, og dukke op under pungen. Du samler den op, lægger den i lommen og igen dukker den op under pungen. Du vifter pungen over dollaren og i samme øjeblik bliver den forvandlet til kinamønten. Dollaren? Den er tilbage i lommen.

    Fase tre
    Du placerer den kinesiske mønt i en tilskuers knyttede hånd og placerer dollaren oven på håndryggen. Blot ved et magisk vift med pungen, bytter de to mønter plads - i tilskuerens egne hænder!

    Hele strukturen og koreografien betyder, at mønterne kan undersøges både før, under og efter. Craig er lykkedes med at eliminere nærmest hver svaghed ved tidligere rutiner.

    Dette var blot ét eksempel. Der er MANGE FLERE på menuen:

    Transpo, Double Transpo, Chop, Nardi's Transpo, Advanced Transpo, Coin Flip Prediction, Smith Meets Goldstein, Penetrate, Free Will Coins Across, Shrink, Pete's Prediction, Pocket Coin & Pocket Matrix.

    ** Justin Miller producerede og solgte for nogle år siden et stærkt begrænset antal af hans originale effekt kaldet "The Dream Purse". Det er med hans tilladelse at Craig har lanceret hans egen uafhængige håndtering over samme tema.