PHANTOM PIN
Varenummer: 5077
.
DKK 235,00 / stk
DKK 188,00 ekskl. moms
  •  
Dette smukke magiske mysterie har mere end 100 år på bagen - alligevel er det sjældent set. Nu har vi fået fat i det helt rigtige tørklæde og en sikkerhedsnål i overstørrelse.Det perfekte værktøj til en effekt, du vil elske at vise!


Mere information

  • "The Phantom Safety Pin" er beskrevet i Tarbells Course vol. 3, men hvem der oprindeligt er ophavsmand til nummeret, fortaber sig i den magiske historie. Nu har vi skaffet det perfekte tørklæde og sikkerhedsnål til formålet, så det gamle visuelle mysterium kan få helt nyt liv.

    Hemmeligheden er fascinerende og allerede et par minutter efter du har set instruktionsvideoen, vil du kunne nyde at vise effekten. Selv om det er nærmest selvvirkende, er det en ganske forbløffende effekt.

    Du beder en tilskuer om at stikke sikkerhedsnålen igennem midten af dit tørklæde og lukke den. Du folder tørklædet omkring sikkerhedsnålen, kaster en magisk skygge over tørklædet, for øjeblikket efter at tage sikkerhedsnålen ud – helt fri af tørklædet! Tørklædet kan undersøges – det er naturligvis stadig helt og intakt.

    I næste fase lader du tilskueren sætte den store sikkerhedsnål fast i tørklædets kant. Du beder personen om at holde fast i det ene hjørne af tørklædet og med den anden hånd pege på et vilkårligt andet sted på kanten. Uden videre tager du ved sikkerhedsnålen og trækker den hen af tørklædet til præcis det sted hvor tilskueren peger! Nu sidder sikkerhedsnålen fast igennem stoffet præcis på dette sted, og tilskueren kan selv låse den op og tage den ud!

    Flot gennemtrængningseffekt og en næsten glemt gammel perle af en klassiker inden for close-up magien.

    Let at have med over alt og kan udføres hvor-som-helst og helst uden forberedelse.

    Du modtager et tørklæde i nostalgisk design og den fine store speciallavede sikkerhedsnål. Desuden vedlægger vi original forklaringen fra Tarbell på engelsk og link til ny kort instruktionsvideo.