MAGIC COLORING BOOK PRO - Brothers Magic
Varenummer: 5714
.
DKK 850,00 / stk
DKK 680,00 ekskl. moms
  •  
Hvis du optræder professionelt for børn, så har vi her noget som du MÅ eje. En flot KÆMPE udgave af malebogen med moderne fantasifulde tegninger og et nyt twist på rutinen. Bogen måler 39 x 51 cm. og er produceret til flittigt brug.


Mere information

  • Lavet af professionelle til professionelle.

    Hvis du lever af at underholde et børne- og familiepublikum, så ved du at det gælder om at slå til, når der kommer noget som dette på markedet. Gode folk i Tjekkiet har gentænkt en af de mest populære tryllerekvisitter, der findes til underholdning af en børneflok. Malebogen er tilbage. Ikke alene er den i gigantisk størrelse – både rutinen og designet er nyt, moderne og anderledes!

    Tryllekunstneren viser den store malebog, fyldt med moderne tegninger af fra en eventyrverden med prinsesser, trolde, drager og troldmænd. Han beder børnene om at ”tage nogle farver fra tøjet”, og kaste dem op på bogen, hvorefter han stolt bladrer den igennem... Men børnene reagerer prompte – for farverne sidder helt forkert som store farvepletter rundt på siderne.

    Der må mere trylleri til, så en eller to børn inviteres på scenen for at hjælpe med at trylle, og til sidst lykkes det. Alle farverne bliver placeret rigtigt i bogen, så tryllekunstneren kan bladre den igennem og vise de flotte farvelagte billeder.

    Hvis du tryller for børn, vil du straks kunne se hvilke muligheder, der gemmer sig i den her. Bogen er i kæmpeformat og måler 39 x 51 cm. og er super flot og solidt lavet. Stor nok til at vise på selv de største festivalscener, men samtidig lige så velegnet til børnefødselsdagen i stuen.

    Til forskel for andre versioner på markedet, så indeholder denne bog ikke noget engelsksproget tekst, og fungerer meget bedre i skandinavisk sammenhæng. Et "must have" for enhver aktiv børneentertainer. Der er kun lavet en lille produktion, så køb mens du kan.