MCCOMBICAL DRINK - Miranda & Amaral
Varenummer: 5172
.
DKK 365,00 / stk
DKK 292,00 ekskl. moms
  •  
Lige til at tage med på stand-up repertoiret. Her har du de specielle kæmpekort (19 x 28 cm.), så du kan lave den super underholdende kombination af "McCombical plottet" og Mirandas "Astonishing Bottle".


Mere information

  • Hvis du allerede har João Mirandas Astonishing Bottle, vil du elske den her tilføjelse, som han netop har udgivet. Det er en snedig kombination af hans specielle cola-flaske og hvad der er kendt som "The McCombical Prediction" (efter Billy McComb) som du f.eks. kender fra nummeret Picture Fun.

    Du får en tilskuer på scenen og forklarer, at hun om et øjeblik skal vælge noget tilfældigt at drikke. Du viser publikum nogle store kort (19 x 28 cm.) og forklarer, at det er fotos af alt fra mælk til øl, iste og juice. Publikum ser dog, at alle kortene har billedet af en Fanta-flaske, men det gør tilskueren ikke. Du henleder selvsikkert opmærksomheden på en papirspose på dit bord, der indeholder din hemmelige forudsigelse...

    Tilskueren vælger et tilfældigt af de mange kort og du griber posen og viser publikum, at den - selvfølgelig - indeholder en fantaflaske. Tilskueren vender sit valgte kort og til alles overraskelse, er det billedet af en stor cola-flaske! Du griber ned i posen igen, og op trækker du en fyldt colaflaske. Æren er reddet. Men hvad med posen? Alle tror at Fantaflasken stadig ligger i den... Men du kan uden videre rive den i stykker og vise at den er helt tom!

    Herlig effekt, der nærmest kan passes ind i enhver forestilling. Du modtager de flot trykte kæmpekort klar til brug. Hvis du ikke allerede har Astonishing Bottle og papirsposer, skal det bestilles ved siden af.