KORT-TRICKS
Det er sjovt at trylle, men vigtigt at komme i gang på den helt rigtige måde. Forlaget Klematis har netop udgivet en ny serie med fire gode tryllebøger skrevet af Stephanie Turnbull – oversat til dansk med Steen Pegani som magisk konsulent. Bøgerne henvender sig til børn og unge imellem 9-14 år og er lige til at gå til, med let forståelig tekst og mange ledsagende illustrationer.
Overrask dine kammerater med imponerende korttricks der spænder lige fra helt selvvirkende numre, til effekter der kræver at du øver dig flittigt. Her kan du lære at finde en tilskuers valgte kort, at fremtrylle de fire esser, at få tilskuerens kort til at hoppe op fra kortbunken – og meget, meget mere. Bare følg de nemme instruktioner.
Du lærer nogle af fagets hemmelige fiduser lige fra metoder til at falskblande til forceringer og palmering. Undervejs er der portrætter af verdenskendte tryllekunstnere og tips til, hvordan din egen optræden bliver en succes. Med denne bog er du godt på vej til at blive en af magiens seje kort-hajer.
32 sider - bogindbundet - ISBN 978-87-641-0679-4










