TRYL MED TING
Det er sjovt at trylle, men vigtigt at komme i gang på den helt rigtige måde. Forlaget Klematis har netop udgivet en ny serie med fire gode tryllebøger skrevet af Stephanie Turnbull – oversat til dansk med Steen Pegani som magisk konsulent. Bøgerne henvender sig til børn og unge imellem 9-14 år og er lige til at gå til, med let forståelig tekst og mange ledsagende illustrationer.
Overrask dine kammerater med en række flotte tryllerier. Her kan du lære, hvordan du får en tændstikæske til at adlyde dine ordrer, hvordan du laver en tryllestav, der kan skrumpe, slipper ud af en solidt bundet sæk, tryller et springvand frem fra en serviet – og meget, meget mere. Bare følg de nemme instruktioner.
Du lærer nogle af fagets hemmelige fiduser med rekvisitter lige fra balloner og sugerør til tørklæder og reb. Undervejs er der portrætter af verdenskendte tryllekunstnere og tips til, hvordan din egen optræden bliver en succes. Med denne bog er du godt på vej til at blive en af magiens mestre.
32 sider – bogindbudet - ISBN 978-87-641-0682-4










