MAGIC BLOOD
Denne effekt er fra Sydafrikanske Trevor Duffie, og blev flittigt demonstreret ved seneste tryllekongres i Blackpool. Det er et nummer der i nogle sekunder virkelig får adrenalinen til at pumpe…
Tryllekunstneren spørger til en tilskuers smertetærskel. Han fortæller at han vil prøve at teste den, og kommer et par dråber klar "trylle-creme" på armen, for at bedøve den lidt. Han tager derefter en kniv og skærer et snit henover tilskuerens arm. Det begynder straks at bløde, men tilskueren føler ingen smerte - overhoved! Og så snart blodet tørres væk, kan alle ånde lettede op, armen er helt uskadt.
Hemmeligheden er
en enkel kemisk reaktion og der medfølger hvad du behøver dertil. Desuden skal du bruge en sløv kniv (som du er 100% sikker på ikke kan skære).









