SHOE BUSINESS - Scott Alexander
Det er ALTID interessant, når Scott Alexander frigiver en af effekterne fra sit professionelle show. Han er eminent til at finde på præsentationer, der rent faktisk kan fungere i en stand-up forestilling for det voksne publikum. Nummeret her er ingen undtagelse!
Du har sikkert på et eller andet tidspunkt set “Vanishing Bandana” effekten – måske har du den endda allerede på dit eget repertoire? Det er der i hvert tilfælde rigtig mange der har, efter at Copperfield udødeliggjorde den i TV-showet fra Kina – gense det evt. HER
Nu har Scott Alexander kombineret nogenlunde samme præsentation og sat det ind i en helt ny sammenhæng. I stedet for banan og tørklæde, indgår en tilskuers sko og en flaske vand og voila – pludselig har du 5-6 minutters ny, god, solid, moderne og magisk voksenunderholdning!
Konceptet er, at du under dit show ringer til en amerikansk "Practical Joke Hotline" via din mobiltelefon for at lære dine tilskuere en sjov joke. Undervejs går der dog noget galt med forståelsen, og ved et uheld får du fyldt en tilskuers sko op med vand… Alt ender dog – ved hjælp af magi – godt, og skoen kan gives tilbage til ejermanden.
Scott Alexander har selv optrådt med ”Shoe Business” på krydstogtskibe over hele verden og det er en gennemarbejdet rutine, der aldrig fejler, når det kommer til både højlydte grin og stærke reaktioner på trylleriet.
Du modtager ”Shoe Business” komplet med manuskript på skrift (engelsk), en CD med lyden der skal afspilles, en DVD med udførlig instruktion og det specielle glas du skal bruge. Nummeret er let at udføre så du kan fokusere 100% på præsentationen.









