SILK 2 EGG - Cody Fisher
En ”tørklæde til æg” rutine der både involverer en tilskuer på scenen og indeholder et overraskende dobbelt-klimaks!
Du tager et silketørklæde og stopper det ned i din knyttede hånd. Efter en magisk bevægelse er tørklædet forvandlet til et æg, og du kan herefter trække det forsvundne tørklæde op af lommen. Du tilbyder nu at lade publikum få sjældent indblik i hemmelighedernes verden og afslører, at ægget i virkeligheden er hult og at du anvender to tørklæder.
En tilskuer kommer på scenen for at lære at udføre nummeret. Hun udstyres med et af de specielle æg samt to tørklæder, og hun skal nu kopiere alle dine bevægelser. Dette gøres og efter en del sjov står både du og tilskueren med hvert sit æg. Du siger, at det var den lette måde at lave tricket på… I den mere avancerede version fjerner man hullet (du piller det simpelthen af som et klistermærke)og slår ægget ud for at vise, at det er et RIGTIGT æg!
Du kigger nu på tilskueren og siger, at du har en fornemmelse af, at hun er hurtig til at lære, så du opfordrer hende til at gøre det samme… Og til alles overraskelse (også hendes egen) er det rent faktisk hvad hun nu gør: Hun piller hullet af og slår ægget ud i et glas. Hendes æg er lige som dit blevet helt ægte, og hverken hun eller publikum har nogen som helst idé om hvordan det er gået til.
Hvis du er vant til at optræde, kan du uden tvivl se potentialet i dette nummer. Her er en professionel og gennemarbejdet rutine, der kan gå direkte ind i dit voksen- eller familieprogram. Det er et nummer der er let at rejse med, men spiller stort nok til en optræden på selv de helt store steder.
Du modtager (engelsk) hæfte på 20 sider med udførlig gennemgang af den fulde rutine med både præsentation og teknik. Desuden får du brug for et par hule æg og et par silketørklæder.









