Tirsdag d. 19. november kl. 17.00-22.00 ved Pegani

Grib den enestående chance for at møde og lære af japanske Akira Fujii. Hils på dine magiske kolleger, spis god mad, tjek nyhederne og gør de sidste indkøb inden julesæsonen med 10% rabat.

Akira Fujii

Akira Fujii fra Japan er professionel tryllekunstner og en af de mest benyttede magikere på japansk TV. Hans teknik er helt formidabel og du har sikkert set små bidder af hans kunnen, rundt omkring på de sociale medier.

Akira laver close-up, stand-up samt kortmagi, så fuglene synger – og hvis du har arbejdet med trylleri med Rubiks Cube, er du helt sikkert også stødt på hans navn.

Akira kommer til Danmark for at mødes med vores egen Joachim Solberg, der tager ham med til Horsens for en dag. Du vil opleve en meget sympatisk og ydmyg person, der først og fremmest har et kæmpe hjerte for magien og som elsker at "nørde" med mange små detaljer. 

Program:

Kl. 17.00 Velkommen til Pegani
Kl. 18.00 Middag v/ Cheff Magic (mørbradgryde)
Kl. 19.00 Stjerneseminar med Akira Fujii
Kl. 22.00 Tak for i aften

Arrangementet finder sted ved:
Pegani, Østerhåbsvej 85A, 8700 Horsens

 

TILMELD DIG HER!

Det bliver en oplevelse!
Entréen på kr. 200,- betales blot i døren.

EKSKLUSIV WORKSHOP

Vil du have det hele med? Så sørg for at få plads ved den eksklusive hands-on workshop med vores japanske gæst. Der bliver undervisning i trylleri med mønter, kort, cigaretter, rubiksterninger – og mulighed for personundervisning og spørgsmål undervejs. Akira Fuji har egen trylleskole i Japan, så han er vant til at undervise og hjælpe. Det koster kr. 500,- for en plads rundt om bordet - og vi lukker kun 6 ind.

Kan du ikke nå til Horsens den 19. november? Så kan du opleve Akira i København dagen efter i Magisk Cirkel Danmark.