Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Trylleudsalg

Team Pegani inviterer igen til den traditionsrige udsalgsdag.
Det er ganske gratis at være med og tilmelding er IKKE nødvendig!

Nu i dag - søndag d. 3. september 2023 kl. 10.30-16.30

Traditionsrig trylledag

Trylleudsalget er en af vores ældste traditioner. Siden klør konge var knægt, har vi hvert år samlet den magiske verden til en en festlig trylle- og udsalgsdag i Horsens. Vi har gjort det i så mange år, at vi på programmet har haft nu afdøde legender som: Ali Bongo, Patrick Page & Aldo Colombini - men også stærkt nulevende som Eric Jones, Michael Ammar, Tom Stone og Mario Lopéz - og mange flere! 

Søndag d. 3. september gør vi det igen. Vi har hyret en fantastisk spansk magiker og fylder lager og telte med kortspil, bøger, tricks og rekvisitter frem, som vi denne ene dag sælger med... 

vanvittige 50% rabat!

Der er helt nye vareprøver købt ind fra hele verden, gode sager der udgår af sortimentet - og billigt second-hand tryllegear, der blot venter på at komme ud på nye scener, i hænderne på rette tryllekunstner. 

Der er close-up trylleri, scenenumre, gags, bøger og nogle store (brugte) illusionsnumre, som vi lige har hentet hjem. Kort sagt: uanset hvor du er i din tryllekarriere, vil du finde noget der matcher dine ønsker og drømme. 

Desuden kan du glæde dig til:
- Dealershow og demonstration af nyheder ved Mortenn, Kim & Steen.
- At hilse på alle dine kolleger og tryllevenner fra nær og fjern.
- At indtage din frokost (byens bedste sandwiches) over en tryllesnak.
- At være heldig i vores "tryllombola" eller gøre et kup i auktionen.
- At få flere aha-overraskelser og særlige tilbud undervejs. 
- At indsnuse atmosfæren i én af Europas største tryllebutikker.
- Og... så byder vi på show & seminar med den formidable Javi Benitez.

Som du kan se, holder vi fast i traditionerne, men vi har også nye tiltag i ærmet: bl.a. får DU nu selv mulighed for at afhænde godt brugt udstyr. Se hvordan længere nede på siden*.


Program:

Kl. 10.00 Indlevering af udstyr til salg*
Kl. 10.30 Dørene åbnes. Velkomst, information, tombola & køtilbud
Kl. 11.30 Auktion - og udtrækning fra Tombola
Kl. 12.00 Dealershow
Kl. 12.30 Mulighed for at købe frokost
Kl. 13.30 Show med Javi Benitez
Kl. 14.30 Seminar med Javi Benitez
Kl. 16.00 Dagens sidste fund afregnes ved kassen
Kl. 16.30 Tak for i dag - og på gensyn!

 

“The best Sleight of Hand artist we´ve ever seen.”
- Penn & Teller


Fabelagtige Javi Benitez

Vi glæder os enormt til at præsentere jer for spanske JAVI BENITEZ. Han har viet sit liv i magiens tjeneste og er indbegrebet af en sand magisk ARTIST. Du kan ikke undgå at blive fascineret af hans fantastiske effekter og smukke præsentationer. Javi er FISM-vinder og har to gange været med i Penn & Tellers "Fool US" program, som du måske har set? Han er mesterligt fingerfærdig og i øvrigt en sød og charmerende fyr.

Til trylleudsalget har vi hyret ham til både at vise et show og give sit seminar. Du får også mulighed for at købe nogle af hans egne udgivelser direkte af manden selv. Vil du have det hele med? Så kom aftenen før og vær med til en hyggelig opvarmningsaften med fællesspisning, hygge og tre timers eksklusiv workshop med Javi himself. Læs mere længere nede på siden. Dette kræver tilmelding!

Uden mad & drikke

Vi har allieret os med Olivias Deli i Horsens, der smører Østjyllands bedste sandwiches. Der vil være noget for enhver smag og de vil blive solgt ved frokosttid for kr. 50,- pr. stk.. 

Desuden vil der kunne købes øl & vand til rimelige priser. Kaffen er gratis.

Spring køen over!

Ud over vores gode udsalgstilbud, kan du naturligvis handle, hvad du måtte ønske fra vores normale sortiment. Måske der er noget fra nyhedslisten, der frister dig?
Hvis der er noget, som du ved, at du vil købe, så bestil det på forhånd. Læg blot ordren her via pegani.dk og vælg "afhentning" som leveringsmetode i step 2, så bliver fragten tryllet væk, og vi har dine ønsker reserveret og klar til opsamling søndag d. 3/9.

*Giv dit "skuffetryl" nyt liv

Vi har en grøn cirkulær vision om at forlænge levetiden på de tricks vi sælger. I den ånd åbner vi i år op for, at DU kan medbringe og afhænde nogle af de trylletricks og remedier, som du af den ene eller anden årsag ikke anvender. Så andre kan få glæde af det, og du kan få præcis hvad du ønsker i stedet.

Det fungerer på følgende måde:

1. Du finder 5-10 gode ting, som du gerne vil skille dig af med – og tænker andre vil kunne få glæde af.
2. Tingene skal repræsentere en vis værdi. Minimumsprisen skal være kr. 50,-, men ellers bestemmer du helt selv, hvad du vil sælge dem for.
3.  Tryllesagerne må gerne være slidt, men de skal selvsagt være komplette og fungere. De behøver ikke at være købt ved os, men vi ønsker ingen uoriginale kopivarer.
4. Der skal enten være instruktion vedlagt – eller du skal kunne vise eller forklare, hvordan det virker.
5. Du tilmelder dig ved at sende en liste over, hvad du ønsker at sælge med tilhørende priser til steen@pegani.dk (senest d. 28/8). Vi forbereder prismærker med dine initialer på.
6. Du medbringer sagerne på dagen og afleverer dem imellem kl. 10.00-10.30.
7. Alle de sager der bliver solgt, slås ind på kassen ved Pegani, så køberen får en kvittering.
8. Når dagen er omme, regner vi sammen, hvad du har solgt for, og du modtager en værdikupon på samme beløb.
9. Værdikuponen kan du bruge til at trække fra de ting, som du har fundet ved trylleudsalget i løbet af dagen (nyt eller brugt) – eller gemme det til senere handel på pegani.dk  
10. Hvad der ikke bliver solgt på dagen, tager du med hjem igen.

Dine tryllerekvisitter bliver placereret på et bord i teltet, og du behøver ikke at gøre mere. Men hvis der er nogle spørgsmål eller måske en god historie om rekvisitten, der skal fortælles, må du selvfølgelig meget gerne gøre det 😊

Vi ønsker dig en god, sjov og magisk handelsdag!

Andi Gladwin kommer også!

Som en ekstra bonus får vi også stjernebesøg af engelske Andi Gladwin, der er i landet bl.a. for at optage en Masterclass med Mortenn. Andi er (også) en super dygtig tryllekunstner og (også) en hyggelig fyr. Desuden når han mere end de fleste som aktiv kongresarrangør, bogudgiver og - sammen med vennen Joshua Jay - indehaver af trylleimperiet Vanishing Inc..

Andi vil hænge ud hele dagen og på scenen vise et trick fra hans bog "The Boy Who Cried Magic". Hvis du kunne tænke dig at få et signeret eksemplar med hjem, kan du forudbestille den til afhentning på dagen på linket ovenfor. Har du købt bogen i forvejen, må du selvfølgelig gerne tage den med og få den signeret.

Opvarmning lørdag aften

Den gode Javi Benitez kommer til Danmark dagen før trylleudsalget, så vi tænkte det kunne være en god anledning til at samle alle der kan, til fællesspisning, hygge, kongresstemning og en eksklusiv workshop med Javi.

Vi har booket et lokale på Teaterhotellet lige midt på byens hovedgade. Her overnatter både Javi Benitez, Andi Gladwin og flere andre trylleudsalgsdeltagere. Det er et glimrende hotel som vi varmt kan anbefale, hvis du også vil spendere en nat i Horsens.

Vi mødes på hotellet kl. 18.00, spiser lidt god mad sammen og derefter byder Javi på 3 timers workshop og kloge tanker omkring magien. Bagefter kan vi hyggetrylle, branchesnakke, drikke lidt fadøl og samle op på hvordan det går.

Vi betaler for lokale og workshop - og så splejser vi om maden - det bliver ca. kr. 250,- pr. person. Du tilmelder dig lørdagsaftenarrangementet ved at sende en mail til steen@pegani.dk

Herunder kan du læse, hvad du kan glæde dig til i Javi Benitiz workshop lørdag aften:

Magic and Communication Workshop:
Unlocking the Art of Communicative Conjuring

Join us for an engaging workshop that delves into the fascinating intersection of magic and communication. In "Magic and Communication: Unveiling the Secrets of Communicative Conjuring," we will explore a wide array of topics designed to enhance your magical performances and captivate your audience's attention.

Key Workshop Highlights:

  • Dramatization: Learn how to infuse your magic with storytelling techniques that elevate the impact of your effects.
  • Generating Interest: Discover strategies to create curiosity and anticipation, drawing your audience deeper into your magical world.
  • Body Language Mastery: Explore the significance of body language in conveying emotions, intent, and mystery.
  • The Effect as a Character: Understand how to establish a strong magical persona that amplifies the intrigue of your tricks.
  • Technique's Role: Delve into the vital role technique plays in magic, and how it shapes your audience's perception.
  • Fluid Movement: Explore the concept of "liquidity movement" and how it enhances the flow of your magical performance.
  • Evocative Hooks: Uncover the power of evocative hooks that captivate attention and leave a lasting impression.

Through easy to learn Benitez´s routines you can work with Javi his creative approach to Strong Magic. Whether you're a seasoned magician or just beginning your magical journey, this workshop offers valuable insights into the art of communication through magic. Join us as we uncover the secrets to creating memorable, impactful, and engaging performances that leave your audience spellbound.

Magi & empati

Vores årlige trylleudsalg falder igen i år sammen med landsindsamlingen for Red Barnet, og alt salg i vores "tryllombola" går derfor ubeskåret til den gode sags tjeneste. Vi er i forvejen stolte erhvervssponsorer for Red Barnet, men med jeres hjælp, har vi mulighed for sammen at bidrage med lidt ekstra. Der er brug for det.

Der er 200 lodder til salg, til kr. 20,- pr. stk.. 3 lodder koster kr. 50,- og 10 lodder kr. 150,-. Der er mange fine tryllegevinster i puljen for en samlet værdi på over 7.000,- og de heldige vindere udtrækkes i teltet kl. 11.30.  Du kan købe lodderne enten med kontanter eller med betaling via MobilePay.

Kom til åbent hus, seminar og trylleudsalg ved Pegani

Det bliver sjovt, hyggeligt og inspirerende
- og du kommer til at gøre en fantastisk handel!

Vi ses!