Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Dette nummer er udviklet af Arsene Lupin, Polens mest kendte tryllekunstner og illusionist. Han har i en årrække anvendt det som startnummer i sin forestilling, og klimakset slog da også benene fuldstændig væk under de forsamlede tryllekunstnere, da vi fornylig havde seminar med selvsamme Lupin i Horsens.

Du viser publikum et specielt spil kort, hvor der på kortenes forsider er trykt tal. Du får en tilskuer til at blande kortene grundigt, hvorefter en anden tilskuer får stakken. Denne person skal nu give dig fire kort – fire gange. Bundterne med kort placeres rundt på en urskive, der er markeret med henholdsvis A, B, C og D.

Du kaster nu en genstand (en badebold, en skumgummi-sten, en ballon, etc.) ud blandt publikum, og den første der griber den, må vælge et af de fire bogstaver, hvorpå du straks fjerner de tilhørende kort fra rammen. Personen kaster derefter genstanden videre, og de to næste personer gør præcis det samme, indtil der kun er et sæt kort tilbage i rammen. Disse kort fordeles nu på urskiven, hvorved der opstår et tilfældigt firecifret tal… f.eks. 1357. Det kunne være en pinkode. Det kunne være et årstal. Eller det kunne være et… klokkeslæt.

I det samme beder du publikum om at kigge på deres ure, og langsomt går det op for dem... Mirakuløst nok har den tilfældige udvælgelse ført til, at I præcis har ramt hvad klokken er i netop dette øjeblik! Og efter få sekunder afløses publikums mumlen af grin og bifald.

Mental Clock fungerer lige godt om det vises på en stor scene eller hjemme i stuen. Undervejs bliver flere tilskuere aktivt involveret – og i afslutningen kommer ALLE pludselig med i nummeret, når de vantro kigger på deres eget ur eller telefon.

Du modtager en snedig udtænkt rekvisit, der gør det meste af arbejdet for dig. Her er ingen palmeringer, ingen ”magicians choice” og du kan 100% koncentrere dig om, at servere præsentationen på den bedst mulige måde.

I stedet får klokkeslæt, kan det fremkomne fire-cifrede tal naturligvis også dække over andre ting, der passer til dig show. Måske det år, hvor sølvbrudeparret blev gift? Hvor virksomheden startede? Eller dagens dato? Valget er dit.

I pakken ligger:
Stativet – fint lavet i træ. Det kan skilles ad i to dele og der medfølger en solid kasse til transport.
Et spil speciallavede plastikkort med Bicycle-bagside og påtrykt tallene fra 1-9.
DVD med Arsene Lupins udførlige forklaring.

DKK 795,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk