Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os
Så er der endelig nyt fra Danmarks mest aktive trylleforfatter. Denne gang har han taget fat på de populære sponge-balls, eller skumgummikuglerne.

Spørg den erfarne tryllekunstner, hvilket af hans tricks der altid fremkalder forbløffelse og vækker latter, og du vil med stor sandsynlighed få svaret: Skumgummikuglerne.

Mange tryllekunstnere har et sæt sponge-balls liggende, men mangler den helt rigtige rutine. Sandt er det, at de allerfleste forklaringer kun skøjter hen over emnet, men nu har David Lindgreen endelig begået en bog om emnet.

Den indeholder to fuldt færdige og sammenhængende rutiner. I den første produceres kuglerne hvorefter de forsvinder og dukker op, snart i et bæger og snart i tilskuerens egen hånd. Til allersidst er der et super-duper klimaks, som er for godt til at røbe her, men med det i baghånden er du sikker på succes.

Den anden version er totalt improviseret: Du begynder med tomme hænder, tryller kugler frem, de formerer sig, forsvinder og dukker op i tilskuerens knyttede hånd - og til slut opløser de sig til intet, lige så mystisk, som de kom til syne.

Men der er mere. Det der afholder de fleste fra at komme i gang med skumgummikuglerne, er manglen på en klar og udtømmende gennemgang af selve grundgrebet. Den finder du her. Du får ikke bare fingrenes placeringer og bevægelser, men en total-forklaring med den psykologiske baggrund, der sikrer, at du virkelig kan komme til at beherske grebet.

Ikke nok med dette effektive og alligevel lette forsvindingsgreb og to professionelle rutiner: Den ene til en planlagt forestilling, den anden til den mere uformelle lejlighed - det hele er ledsaget af ikke mindre end 43 klare og illustrative tegninger.

Der er ikke længere nogen fornuftig grund til, at du ikke skulle score latter og succes med en af close-up magiens klassikere. Hvis du vil have nogle sponge-balls med i bestillingen med det samme, kan du finde dem her i varekartoteket ved at søge på sponge.
DKK 95,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk