Her har du de rigtige figurballoner, der benyttes af professionelle ballontwistere. Vi sælger hver uge flere hundrede poser til tryllekunstnere, klovne og ballonartister i Skandinavien og har derfor altid helt friske poser på lager.
Om Anagrams ballondyrs-balloner
Vi har igennem tre årtier været stolte distributører af figurballonerne 260Q fra Qualatex. I 2024 gik firmaet bag desværre konkurs og Qualatex balloner eksisterer ikke længere. I Europa har ballonproducenten Anagram overtaget aktiviteterne, og de de har nu lavet en ny latex-linje, der scorer højt på en lang række parametre.
Du vil opleve at Anagrams 260-balloner er i en kraftigere kvalitet og meget holdbare. Det betyder at kan udsætte dem for vanskelige vrid uden at være bekymret, og du vil opleve at langt færre børn kommer tilbage, fordi deres ballonhund er gået i stykker. Ballonfigurerne holder sig også flotte i længere tid.
Til gengæld er ballonerne også lidt hårdere at blæse op og kræver lidt tilvænning i fingrene. Vi anbefaler at strække dem godt og anvende en god ballonpumpe (se flere muligheder herunder). Anagrams figurballoner er nærmest umulige at blæse op med munden.
Vi har store forventninger til Anagrams latexballoner og håber, at den bliver din nye foretrukne figurballon. Der er flere flotte farver på vej!