Sjovt selskabsnummer at vise for vinnydere i festligt lag.
Du fortæller, hvordan du af og til kan få lyst til et godt glas rødvin – og hjælpen er altid nær. Op af lommen trækker du din vinsamling: en stak kort med fyldte vinglas. Du rifler dem igennem og viser dit lille lommeudvalg af gode vine på glas.
Du trækker et kort ud og drikker tilsyneladende indholdet (!), så glasset på kortet bliver tomt. Aaah, siger du og rækker med et smil en tilskuer et kort, så han selv kan prøve. Måske kræver det et lille vinkursus i, hvordan det fungerer? Du trækker et nyt vinglas ud af stakken, ruller det til et rør og hælder nu rigtig vin op i et glas! Herefter er vinen selvfølgelig forsvundet fra kortet.
Sjov effekt baseret på det oversete "Out to Lunch"-princip. Nummeret kan vises igen og igen. Hvis du ønsker det, kan du ved særlige lejligheder lade tilskueren signere kortet, hvorfra vinen forsvinder. Der medfølger refill-kort nok til, at du kan gøre dette 10 gange. Desuden får du et lille glas til vinen samt instruktion på engelsk. Derudover skal du bruge en god lang "tommelfinger", der passer dig.