Den berømte sceneillusion i miniature-udgave!
De fleste kender den klassiske Zig-Zag-illusion, hvor en tryllekunstner tilsyneladende deler sin assistent i tre dele og forskyder den midterste del til siden. En af tryllekunstens mest berømte sceneillusioner!
Nu har den franske tryllekunstner og geniale kortopfinder Mickael Chatelain skabt en imponerende close-up version, hvor det hele foregår med et ganske almindeligt spillekort.
Du tager eksempelvis hjerter dame fra dit kortspil og placerer kortet mellem to små plader med åbninger, så publikum hele tiden tydeligt kan se kortet.
Med en magisk bevægelse skubber du pludselig den midterste del af hjerter dame til siden! Kortet er tilsyneladende delt i tre dele, præcis som i den store Zig-Zag-illusion!
Det ser fuldstændig umuligt ud. Og lige så overraskende er det, når du skubber den midterste del tilbage på plads, tager kortet ud og lader tilskuerne undersøge både kort og plader.
ZIG-ZAG 2 er endnu en af Mickael Chatelains snedige opfindelser, hvor en genial konstruktion gør det muligt at skabe en fantastisk visuel illusion, uden at du behøver at mestre vanskelige fingerfærdigheder.
Vi leverer ZIG-ZAG 2 med et specialfremstillet spillekort med rød Bicycle Rider Back-bagside samt adgang til en udførlig engelsksproget videoinstruktion.
Har du ikke allerede et almindeligt spil røde Bicycle-kort, vil du sikkert gerne bestille et sammen med ZIG-ZAG 2, så du har et komplet spil at tage kortet fra.