FUEL - Lloyd Barnes & Craig Petty


Varenummer: 6823
.
DKK 285,00 / stk
DKK 228,00 ekskl. moms
  •  
Tilskueren holder en lighter i sine egne lukkede hænder. De har set den – og kan mærke den. Men når hænderne åbnes, er lighteren forvandlet til deres signerede spillekort! FUEL fra Craig Petty & Lloyd Barnes er en herligt umulig idé. Se videoen!


Mere information

  • Idéen om at forvandle en almindelig genstand til et spillekort har været udforsket flere gange gennem årene. Med FUEL kommer Craig Petty og Lloyd Barnes nu med en version, der er meget direkte og virkelig overraskende.

    Kort fortalt: En lighter forvandles til tilskuerens signerede spillekort – mens tilskueren selv holder den i hænderne. Hvabehar...!

    Et kort vælges, signeres og blandes tilbage i kortspillet. En lighter, som allerede har været i brug, placeres i tilskuerens lukkede hænder. De har set den. De kan mærke den. Og nu spørger du så:

    "Ville det være vildt, hvis dit kort lå under lighteren?"

    "Hvad nu hvis det var inde i lighteren?"

    Og til sidst:

    "Hvad hvis dit kort var blevet til lighteren?"

    Når tilskueren åbner hænderne, er lighteren væk. I stedet ligger der et spillekort med en lighter trykt på den ene side – og tilskuerens egen signatur på den anden.

    Det er dette dejligt mærkelige øjeblik, som hele idéen med FUEL bygger op til.

    Og her kommer en spøjs detalje: Du behøver faktisk ikke anvende en rigtig lighter. Craig udfører mange af rutinerne helt uden. Du behøver altså hverken tænde noget på forhånd eller foretage nogen ombytning. Foretrækker du at bruge en rigtig engangslighter som en del af præsentationen, undervises der også i dette på instruktionsvideoen.

    To versioner – to forskellige oplevelser

    Du modtager i alt 40 FUEL-gimmicks:

    • 20 store lighter-gimmicks

    • 20 mini lighter-gimmicks

    • Udførlig engelsksproget videoinstruktion, hvor alt forklares og mange versioner vises

    Den store version er beregnet til en visuel forvandling. Du holder lighteren fremme, og mens alle kigger direkte på den, foldes den ud og afsløres som tilskuerens signerede kort.

    Mini-versionen er skabt til forvandlingen i tilskuerens egne hænder. De er overbeviste om, at de holder en lighter – lige indtil hænderne åbnes, og det signerede spillekort i stedet ligger tilbage.

    Samme grundidé, men to ret forskellige måder at præsentere den på.

    Bemærk: der medfølger ikke nogen rigtig lighter, men har du det ikke, finder du let en tilsvarende ude i byen.

    Se traileren – den forklarer udførligt hvad du får og hvorfor FUEL har skabt så meget opmærksomhed.