Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Bruce Kalver er manden bag den her smarte opfindelse, der forvandler (hvad der ligner) en helt almindelig papirspose til et tryllerekvisit - med stort potentiale for god underholdning.

Her er intet der skal drejes eller vippes med fingrene. Alt hvad du skal gøre er helt naturligt at tippe posen fra den ene til den anden side, så sker skiftet.
Men hvad kan man lave med den, tænker du sikkert? Her er nogle idéer:

- Udfør den gode gamle Maurice Fogel rutine, hvor drengen trækker alle de lette spørgsmål og hans far kun får sedlerne med spørgsmål, der er overordentlig svære at svare på.

- Vis at posen er fyldt med kugler i alskens farver. Sig: ”træk en kugle – bare endelig ikke en rød” – og når tilskueren tager hånden op, har han selvfølgelig lige præcis en rød kugle i hånden...

- Lad en tilskuer vælge en figurballon og læg den ned i posen. Lad børnene puste på posen – og øjeblikket efter, kan du hælde en ballonhund ud i samme farve!

- Sæt to forskellige sodavandsdåser ned i posen og lad to tilskuere hver vælge en. Du styrer 100% hvilket valg de foretager!

Jep – som du ser, er der masser af sjove muligheder. Hjælpemidlet er solidt lavet og vil holde resten af dit liv og det er super let at installere i en anden papirspose, når den første pose bliver slidt. Der medfølger dog 4 solide poser i forskellige farver, så du får ikke brug for flere lige med det første.


Gimmick og poser kommer sammen med udførlig engelsk instruktion med flere idéer og sjove rutiner. Der medfølger også et videolink, så du kan se præcis hvordan Bruce selv anvender sin kreation.

DKK 450,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk