Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Brødrene Anders & Andreas Sebring fra MetalWriting har med denne rutine skabt noget helt unikt. Det er bestemt ikke en effekt for alle, men hvis du er til mentalisme og kan lide at knytte en dramatisk historie til dine præsentationer, så har du her det rene guld.

Titlen er inspireret af historien om officeren Jacob Johan Anckarström, der i 1792, under et maskebal i Stockholm, myrder den svenske Kong Gustav d. 3. Du bestemmer naturligvis selv, med hvilken historie du åbner låget på trææsken og viser den smukke gamle pistol. Da Anders Sebring (aka Arkadia) præsenterede rutinen for Penn & Teller, var det f.eks. over temaet pirater. 

"Gun of Anckarström" har hele tre indbyggede effekter, som du kan anvende enkeltvis eller tilsammen - alt efter hvilket publikum du skal optræde for.

Du åbner en smuk trækasse og viser indholdet: pistolen der blev brugt til mordet på den svenske Kong Gustav III af Sverige. I æsken ligger også en pose med fem kugler, fire almindelige og én lavet af guld. Fem tilskuere trækker i hemmelighed hver en kugle fra posen. Den der har trukket guldkuglen er morderen...

Selv om de fem tilskuere holder de tilfældigt valgte kugler i hver deres knyttede hånd, lykkes du alligevel med at udpege "morderen"! Denne person inviteres nu på scenen og du fortæller, hvordan gruppen bag mordet havde et fælles kendetegn, et kranium. Du viser at dette er indgraveret i pistolen i æsken og ikke nok med det, når tilskueren kigger på sin arm, får han et mindre chok: for på hans eget håndled sidder nu en matchende tatovering.

Og ikke nok med det, når der kigges nærmere på pistolen, står tilskuerens navn INDGRAVERET på skaftet!

Med "
Gun of Anckarström" modtager en komplet pakke, med alt hvad du skal bruge:
- Flintpistolen (med indbygget hemmelighed)
- Den smukt håndlavede trææske
- Alt det nødvendige udstyr til "mental writing teknikken" (med nok til mindst 200 shows)
- Fem metalkugler med pose og gimmick 
- Præpareret tavle med kridt
- Hjælpemiddel til hemmeligt at lave tatoveringen på tilskueren
- Udførlig videoinstruktion med gennemgang, rutineforslag og nyttige tips

Hvis du kan se dig selv præsentere denne rutine, så kan du roligt bestille. Her får du virkelig fuld valuta for din investering.

...

"We want to use the damn trick!" - Penn Jillette


DKK 3.950,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk