Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Her er et nummer til alle børnetryllere der ønsker en rutine, hvor alle er ivrigt med fra start til slut. Samtidig er der tale om en flot og farvestrålende trærekvisit (højde: 43 cm.), der vil virke som en magnet på børnene - ikke mindst de yngste tilskuere. Der er måske ikke så meget trylleri - men masser af sjov!

Du viser et flot hus med fire vinduer og en dør. Du åbner døren og viser børnene rundt i huset, mens du hele tiden kommer til at sige noget forkert, så børnene må rette dig. Du tager herefter et stykke ost op af lommen, og fortæller hviskende, at det er en overraskelse til det lille dyr der bor i huset. Du siger ikke hvad det er for et dyr, men det elsker ost og det har fødselsdag...

Du åbner forsigtigt døren igen for at lægge osten ind i huset, men børnene råber ivrigt, for de kan tydeligt se, at der nu er en mus bag døren. Du skynder dig at lukke den igen, og beslutter dig i stedet for at lægge osten ind i ét af værelserne, men straks råber børnene igen, for så snart du kigger væk, kan de se musen i vinduet. Sådan fortsætter det hele huset rundt, hver gang du finder et sted at lægge osten, får børnene øje på musen netop der... Forestil dig hvad du kan få ud af det!

Til sidst får du, med børnenes hjælp, den idé at gemme osten i skorstenen, men et øjeblik efter stikker musen hovedet op af den. Du tager den i øret og begynder at skælde den ud for at have spist sin gave, men børnene opdager pludselig, at osten kommer op af skorstenen og gør dig ivrigt opmærksom på det. Du tilgiver straks den lille søde mus og giver den sin gave.

Flot rekvisit der er let at betjene. Oplagt at præsentere som en julemus i forbindelse med højtidens forestillinger, men kan i øvrigt bruges hele året rundt. 

DKK 1.695,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk