ELITE PREMONITION - Magic Wagon


Varenummer: 4370
.
DKK 2.200,00 / stk
DKK 1.760,00 ekskl. moms
  •  
Smuk forudsigelseseffekt, produceret i teaktræ og messing af Magic Wagon. Hemmeligheden er genial og fungerer automatisk. Et eksklusivt samlerobjekt og vi har blot byttet os til dette ene eksemplar, der fremstår som nyt.


Mere information
  • Igen et smukt og eksklusivt stykke magisk apparatur, omhyggelig produceret af Magic Wagon. Vi har fået dette ene eksemplar ind som second-hand, men det fremstår fuldstændig som nyt og kommer med forklaring.

    Du viser en aflang kasse, med fem små skuffer. Du forklarer, at hver skuffe indeholder en forudsigelse. En tilskuer får nu lov til at vælge, i præcis hvilken rækkefølge 5 træbrikker med ESP-tegn skal placeres på toppen over skufferne. Der er 100% frit valg, og tilskueren kan ændre mening præcis så mange gange han måtte  ønske. Når han til sidst er tilfreds, åbnes de fem skuffer én af gangen, og indholdet hældes ud… Hver skuffe indeholder en fuldstændig korrekt forudsigelse af, hvilket tegn der blev placeret ovenfor!

    Det lille skuffedarium er 26 cm. langt, 5 cm. højt og 5,5 i dybden. Det er produceret til perfektion og hemmeligheden er særdeles snedig og fungerer helt mekanisk. Der er tale om et kompliceret stykke ingeniørarbejde - faktisk er der gået over 90 små teaktræsdele, til hvert eneste apparatur. Brikkerne er lavet i messing og symbolerne er indgraveret.

    Hvis du elsker smukke rekvisitter, der gemmer på en genial hemmelighed, så hører Elite Premonition helt sikkert til i din samling. Se mere omtale, fotos og anmeldelser på Martin's Magic Collection.