THE HORUS ESCAPE - Magic Wagon


Varenummer: 4298
.
DKK 2.500,00 / stk
DKK 2.000,00 ekskl. moms
  •  
Utroligt smukt apparat, håndlavet og designet med inspiration i det gamle Egypten, hvormed det lægger op til en spændende præsentation. En træklods med hul i gennemtrænger et gylden pind. Langsomt og sikkert og helt uden mystiske bevægelser. Sjældent eksemplar fra 2015. Fremstår som nyt og kommer med forklaring.


Mere information

  • Endnu et utrolig smukt close-up apparatur fra Magic Wagon. Som sædvanlig er der tale om en stærkt begrænset produktion, der nu er fordelt i små portioner til nogle få udvalgte forhandlere over hele verden. Vi har netop modtaget vores parti, og kan bekræfte, at The Horus Escape lever helt op til alle forventninger man kunne have. Formidabelt håndværk og dejlig snedig metode.

    Tryllekunstneren viser en ramme uden top fra alle sider og en lille klods – alt med fine egyptiske ornamenter. Klodsen har et hul boret igennem midten og på samme måde er der huller i hver side af rammen. Tryllekunstneren præsenterer også en gylden stav, mens han fortæller historien om Horus, den egyptiske himmelgud. Klodsen sænkes ned i rammen, hvor den hele tiden er synlig. Staven stikkes herefter igennem hullet i kabinettet og hullet i klodsen, der derved spændes fast.

    Alt er forgået stille og roligt og helt uden mistænkelige bevægelser. Ikke desto mindre kan tryllekunstneren nu tage ved klodsen, og trække den lige op igennem staven og ud af kabinettet! Helt uden tildækning. Staven kan trækkes ud af dens placering i rammen og tilskuerne kan vel selvsyn erfare, at den er hel og solid.

    En fuldstændig umulig gennemtrængningseffekt, der er designet, så den kan præsenteres med en spændende historie. .

    The Horus Escape er 13 cm. høj og håndlavet med en smuk antik finish. Leveres komplet med engelsk instruktion. Super let at udføre.

    Hvis du elsker smukke rekvisitter og vil have noget som ingen andre har, så slå til, inden de bliver udsolgt.

    Første kunde til The Horus Escape var Poul Erik Andersen fra Randers, der efterfølgende skrev sådan her til os: "Magic Wagon holder den høje kvalitet. Jeg er fuld tilfreds!"