Her er noget helt særligt for dig, der arbejder med storytelling, bizarre magic eller let overnaturlige præsentationer.
Dette unikke apparat er fremstillet af det franske firma Magic Clover Shop, kendt for håndbyggede rekvisitter inspireret af 1800-tallets spiritisme, okkultisme og klassisk fransk tryllehistorie. Rekvisitten fremstår som et autentisk antikt objekt – som noget fundet på et gammelt loft, omgivet af mystik og historie.
Skabet blev hjemkøbt specifikt til forestillingen “Titanic -Sandheden” af Peter Aude, opført gennem to sæsoner i Teater Magica. Her blev apparatet præsenteret som Titanic’s morsekabinet tilhørende telegrafisten Jack Phillips, der sendte de sidste nødsignaler ud fra skibet natten, det sank. Publikum oplever under fortællingen, at noget uforklarligt pludselig manifesterer sig – eksempelvis at en genstand væltes ned fra kabinettet af en usynlig kraft.
Skabet med indbygget hemmelighed kommer med kompas, tændstikæske, krukke og flere andre rekvisitter til indretning af skabet. Desuden modtager du:
- udførligt manuskript og præsentation
- original fortælling om Jack Phillips og Titanic
- plakater og memorabilia fra forestillingen
En stærk dramatisk ramme og en sjælden og stemningsfuld rekvisit til séance, storytelling, bizarre magic, teater eller intime publikumsoplevelser. Dette lille Spirit Cabinet er udgået fra Magic Clover Shops sortiment og kan derfor ikke længere købes ny.
Bemærk: Morsenøglen der kan ses på det sidste foto, er ikke en del af nummeret og medfølger ikke.