Det her er ikke et tryllenummer. Det er faktisk bare en historie. Men på det rigtige tidspunkt, for det rigtige publikum, er den ualmindelig sjov!
Til at illustrere din fortælling benytter du en række plancher med kendte trafiksymboler. Historien er rimelig tilforladelig, men kædet sammen med trafikskiltene, vil det voksne publikum selv danne nogle helt andre associationer. Vi røber ikke historiens indhold. Vi kan blot afsløre, at den afsluttes med en morale, der gør det oplagt at præsentere den som et unikt samarbejde mellem Rådet for større færdselssikkerhed og Svangerskabsforebyggelsen.
Leder du efter 5 minutters god voksenunderholdning, så har du fundet det her. Traffic Jam er oplagt som det underholdende indslag i festen - evt. i stedet for den traditionelle tale. Sandsynligvis kommer du dog til at holde så meget af publikums reaktion, at du lader den indgå i dit faste program for voksne.
Du modtager 30 kraftige skilte med symbolerne trykt i de rigtige farver. Skiltene måler 23 x 32 cm. og leveres i en praktisk mappe. Du får manuskriptet med på dansk. Du kan evt. sætte det fast bag på kortene, så du slipper for at lære historien uden ad....