Når en effekt kommer fra Scott Alexanders repertoire ved man, at det holder 100%. Puck & Scott har støvet et gammelt og glemt nummer af, og gjort det til et trick, der enten kan vises som en hurtig åbningseffekt, eller en 5 minutters rutine fuld af komik og sjov dialog med publikum.
Faktisk får du sammen med rekvisitterne til HALF FULL hele 5 forskellige præsentationer vist i den medfølgende instruktionsvideo. Tre af dem har aktiv publikumsmedvirken, mens to er beregnet som effektive åbningsnumre. Hvis du er vant til at optræde ved du, hvor meget det betyder at finde det helt rigtige trick at starte med. Måske har du dit nye åbningsnummer her?
Ud over at være en sjov rutine hvor et glas med mælk på meget magisk vis flytter sig fra en papirspose til en anden, så kan det også præsenteres med en morale om ”at se glasset halvt tomt eller halvt fyldt”. Ja faktisk indeholder den ene af Scotts rutiner et slet skjult budskab til publikum om, at opleve hans forestilling og trylleriet som positive optimister fremfor skeptiske pessimister…
En professionel og underholdende rutine, som du med succes kan lade gå direkte ind på dit repertoire, hvadenten du optræder for voksne eller et blandet familiepublikum.
Du modtager en æske med de specielle glas + en god stak almindelige papirposer. Desuden får du forslag til manuskript på papir og som nævnt en undervisningsvideo, der gennemgår hele rutinen i 5 forskellige variationer.
Alt hvad du derudover skal bruge, er en lille kande eller flaske med mælk. Benyt evt. vores mælkeolie, så kan du bruge den samme mælk om og om igen (uden den bliver sur).