Orange Wide Mouth Chop Cup – en klassiker i stor udgave
Chop Cup er en sand klassiker inden for tryllekunsten. En kop, en lille kugle og publikums øjne til at holde styr på, hvor kuglen befinder sig. Mere skal der faktisk ikke til for at skabe forbløffende magi og masser af underholdning.
Måske husker du Paul Daniels' eminente Chop Cup-rutine? Og på den seneste ILLUSIONS-festival i Horsens var forskellige versioner af dette klassiske nummer også i flittig brug. Chop Cup'en har underholdt publikum i årtier – og gør det stadig!
Med en Chop Cup kan du få en kugle til at forsvinde, dukke op igen og på mystisk vis bevæge sig ind og ud af koppen. Det særlige ved Chop Cup er den indbyggede magnetiske hemmelighed, som gør det muligt at udføre en række overraskende effekter. Og så kan du naturligvis afslutte med at fremtrylle en kugle, frugt eller noget helt tredje, som er alt for stort til at kunne være i koppen!
Endelig tilbage i en stor udgave!
For mange år siden solgte vi en populær Wide Mouth Chop Cup fra det nu hedengangne canadiske firma Morrissey. Den var større end de traditionelle modeller, så den kunne ses på afstand og samtidig havde plads til en rigtig god slutladning. Den har vi savnet i sortimentet – indtil nu!
Denne nye Orange Wide Mouth Chop Cup har en diameter på hele 9,5 cm ved åbningen og er ligeledes 9,5 cm høj. Den er velegnet til både close-up, table-hopping og mindre sceneoptrædener, hvor publikum skal kunne følge med lidt på afstand.
Du modtager koppen komplet med to røde kugler – én magnetisk og én almindelig – så du har det nødvendige udstyr til at komme i gang med at udvikle din egen rutine.
Specifikationer:
-
Koppens højde: 9,5 cm
-
Diameter ved åbningen: 9,5 cm
-
Diameter ved bunden: 6,5 cm
-
Medfølger: 1 Chop Cup, 1 magnetisk rød kugle og 1 almindelig rød kugle
På videoen herover kan du se Anders Lilleøre vise og fortælle mere om Chop Cup'ens mange muligheder.
Et klassisk tryllenummer med næsten ubegrænsede muligheder for at skabe din helt egen underholdende rutine.