STOP LIGHT PADDLE - Ian Adair


Varenummer: 6807
.
DKK 335,00 / stk
DKK 268,00 ekskl. moms
  •  
En klassisk paddle-rutine nu produceret i en lækker og moderne udgave. Prikker forsvinder, dukker op igen og flytter sig magisk rundt på den lille træplade – lige foran dine tilskueres måbende øjne. Og når de tror, de har regnet den ud, kommer den stærke finale! Dit nye favorit lommetrick.


Mere information

  • Stop Light Paddle er close-up trylleri, når det er bedst: enkelt, direkte og utroligt visuelt. Små prikker forsvinder, dukker op igen og flytter sig på mystisk vis rundt på den lille elegante træplade – lige for øjnene af dine tilskuere.

    Effekten blev oprindeligt skabt af engelske Ian Adair og har gennem årene udviklet sig til en vaskeægte klassiker. Flere anerkendte producenter, heriblandt Eddy Taytelbaum og Willie Wessel, har fremstillet deres egne versioner, som i dag er eftertragtede blandt samlere. Vores venner ved Marchand de Trucs i Frankrig har nu produceret denne fornemme udgave, som det giver en vis trylleforhandlerstolthed at kunne føje til sortimentet.

    Du viser en lille træspade med mærker i rød, gul og grøn – som et trafiklys – og så starter en sjov rutine, hvor pletterne forsvinder, dukker op igen og trænger gennem pladen på en helt umulig måde. Det er svært at forklare, så klik i stedet og se videoen. Det er stærkt visuelt, meget magisk, og hver ny fase virker nærmest mere umulig end den foregående, inden alle prikkerne til slut samles ét sted!

    Det er den slags afslutning, der får publikum til at kigge en ekstra gang på den lille fine rekvisit – og derefter på dig.

    Et charmerende lille stykke close-up magi, som fylder minimalt i lommen – men som kan skabe overraskende store reaktioner.

    Stop Light Paddle leveres i en lille fin lærredspose med snøre og kommer med udførlig engelsk videoinstruktion. Det er lækkert håndværk, og du kan vælge mellem lyst eller mørkt træ.