GHOST BAG - Emil Mikkelsen


Varenummer: 6492
.
DKK 3.500,00 / stk
DKK 2.800,00 ekskl. moms
  •  
Ghost Bag er en fantastisk danskproduceret opfindelse. Med dette hjælpemiddel kan du bl.a. udføre en sjov rutine hvor din Raccoon bliver levende og finder tilskuerens valgte kort! Det snedige (og usynlige) hjælpemiddel kan også anvendes i mange andre sammenhænge. Totalt udsolgt i Blackpool 2025.


Mere information

  • GHOST BAG  er udviklet og produceret i Danmark af Emil Mikkelsen. Han har brugt to år og været igennem et uendeligt antal prototyper, for at skabe dette hit af et hjælpemiddel for alle os der optræder. Vi introducerede GHOST BAG i Blackpool 2025, hvor alle eksemplarer blev udsolgt - selv Emils demo-model. Nu har vi igen et lille lager og er klar til at tage imod ordrer.

    GHOST BAG er et fantastisk opfindelse for alle der optræder. Kort fortalt er der tale om et nærmest usynligt hjælpemiddel, der både kan få f.eks. en pose til at ryste og bevæge sig - og skyde noget op af den.

    Basiseffekten:
    Du introducerer dit publikum for Rocky Raccoon. Med et glimt i øjet hypnotiserer du vaskebjørnen, så den nu bliver i stand til at læse tanker. En tilskuer vælger et kort. Du viser en flot rød gavepose tom, inden du placerer vaskebjørnen i posen sammen med en lille blyant og et blankt stykke papir.

    Tilskueren bliver bedt om at tænke intenst på kortet og sende tanken i retning af posen. Pludselig begynder posen at bevæge sig – først én gang, så igen – og til sidst sitrer den... vaskebjørnen arbejder!

    Du beder vaskebjørnen give et tegn, når den er færdig. Pludselig flyver papirstykker – eller måske endda blyanten – ud af posen, hvorpå alt falder til ro. Du løfter forsigtigt vaskebjørnen op ved halen, og i snuden holder den et sammenfoldet stykke papir med bidemærker. Du folder papiret – så alle kan se at vaskebjørnen har gnavet et aftryk af præcis det valgte kort!

    Afslutningsvis viser du posen tom og folder den flad – gimmicken er fuldstændig usynlig for publikum.

    Ren magi – fuld kontrol
    GHOST Bag er let at betjene og fuldstændig under din kontrol via en diskret fjernbetjening, som nemt skjules i din hånd eller lomme. Hvad du lægger i posen, er kun begrænset af din fantasi. Udover den beskrevne Rocky Raccoon-rutine, kan hjælpemidlet også anvendes med en lille bugtalerdukke, et ballondyr eller måske i en gammel loppecirkus præsentation.

    Eller hvad med at give din Spirit Slate rutine en helt ny dimension. Læg et stykke kridt i posen sammen med tavlerne. Publikum ser posen bevæge sig, inden kridtet pludselig skyder op af posen og spøgelserne har efterladt en mystisk besked…

    Du kan også flytte hjælpemidlet over i noget andet – din kuffert, en papkasse eller hvad der nu passer til din stil.

    Ghost Gimmick
    Emil har designet den mekaniske enhed til at være så fleksibel og robust som muligt. Den kan indeholde og skyde små genstande op i luften – sammenfoldede kort, mønter, konfetti og meget mere. Du kan selv justere hvor kraftigt den skal skyde – op til ca. 1 meters højde!

    Fjernbetjeningen er designet til at være skjult i hånden og indeholder fire programmerbare funktioner: 1. kast, 2. bevægelse, 3. bevægelse & kast og 4. bevægelse & kast med fem sekunders forsinkelse.

    Ghost Bag pakken indeholder:
    •    Ghost Gimmick
    •    Fjernbetjeningen
    •    GHOST Bag-posen
    •    Praktisk etui til transport
    •    Tilbehør til Raccoon-rutinen
    •    Reservedele og værktøj
    •    Link til Emils udførlige video instruktion 

    Rutinen er oprindeligt inspireret af Søren Andersen (i Hokus Pokus Pilmark) og (naturligvis) David Williamson. Nu blevet genopfundet med moderne teknologi og solidt dansk håndværk.