En enkel, elegant og yderst effektiv måde at fremtrylle en flaske vin på.
Denne udgave af den klassiske "Drawer Box" er fremstillet, så den ligner en aflang vinæske i træ og har præcis den rigtige størrelse til en rigtig vinflaske. Du trækker skuffen ud og viser æsken helt tom (eller måske ligger der et kort med en trylleformular). Skuffen lukkes igen, magien udføres – og når den i næste øjeblik trækkes ud, kommer en rigtig flaske vin til syne!
Flasken kan straks tages op og gives væk, hvilket gør effekten både overbevisende og anvendelig i alle mulige sammenhænge.
Perfekt til restauranter, receptioner, fester, fødselsdage, som gave til værten, til toastmasteren eller enhver anden situation, hvor det giver mening at fremtrylle en vinflase på en stilfuld og overraskende måde.
Trææsken udnytter pladsen optimalt og kan rumme genstande op til 34,5 × 9 × 9 cm. Den kan derfor også anvendes til at producere andre effekter såsom flere øl, flasker eller dåser, champagne, 1,5 liter sodavand, chokolade – eller måske en buket roser.
En klassisk trylleidé, godt udført, til en særdeles rimelig pris.