Cups & Balls eller "Bægerspillet" som det hedder på dansk, er måske magiens klassiker nummer et. Vi kan tilbyde dette fine sæt i blankpoleret aluminium, der kommer komplet med røde kugler og blød opbevaringspose. Det ligger godt i hænderne og har en fornuftig pris. Kommer med videoinstruktion med Michael Ammar!
"Jeg anser ikke en mand for at være en rigtig tryllekunstner, før han kan udføre bægerspillet på tilfredsstillende vis."- Harry Houdini
Cups & Balls eller ”Bægerspillet” anses for at være et af magiens ældste tricks. Ikke desto mindre virker det stadig så fascinerende på publikum, at nummeret er selve indbegrebet af close-up trylleri. Trods det begrænsede udstyr rummer det mange af magiens grundeffekter og principper: fremtrylninger, borttrylninger, gennemtrængninger, vandringer, forvandlinger, etc. At lære bægerspillet er også en lære i selve trylleriets kunst.
Vi har nu fundet et virkeligt fint sæt Cups & Balls ved TCC, så du kan komme i godt i gang uden at det koster en formue. De blankpolerede bægre er produceret i aluminium i en størrelse, et design og en vægt (100 gram pr. kop), der ligger virkelig godt i hænderne. Sættet kommer komplet med 4 af de røde håndknyttede kugler og lækker opbevaringspose.
Der medfølger udførlig introduktion og instruktion og forklaring på en fuld rutine med selveste Michael Ammar, og vi har endnu mere godt undervisningsmateriale på hylderne. F.eks. bogen ”Bægre og Kugler” af David Lindgreen.
Vil du se en (anden) legende optræde med Cups & Balls? Så nyd den ældre optagelse herunder med Dai Vernon.