Close-up varianten af denne effekt, var en af de mest populære vi føjede til sortimentet i 2011. Nu er det blevet muligt at forbløffe et større publikum med samme rutine, idet vi har skaffet nogle ganske få eksemplarer af en flot sceneudgave.
Nummeret er omhyggeligt fremstillet her i Europa. Måske har du set youtubklippet ovenfor, hvor Felix viser rutinen ved verdenskongressen i Kina – tilført en smuk historie (som du kan ane bag den kinesiske oversættelse). En akt han i øvrigt vandt en tredjepris for i kategorien "general magic".
Du præsenterer en stor ramme, hvorpå der er samlet et puslespil af 10 træbrikker. Til sammen danner det et perfekt rektangel. Du viser en skabelon der passer nøjagtigt ned over det samlede puslespil, og afleverer derefter skabelonen til en tilskuer.
Du fjerner en af gangen brikkerne fra puslespillet og mens historien fortælles, samler du dem igen på pladen. Du introducerer nu en ekstra brik, og efter at flyttet lidt rundt på alle brikkerne, står du igen med et rektangel. Endnu en gang præsenteres en brik – denne gang lidt større – og atter lykkes det dig at samle puslespillet!
Det mest overraskende kommer, når du får skabelonen tilbage fra tilskueren, og den stadig passer perfekt over puslespillet! Et mirakel der vil forbløffe og mystificere selv det mest intellektuelle publikum.
Du modtager en på alle måder professionel rekvisit, komplet med alt hvad du behøver. Rammen måler 62 x 78 cm..
Der kan forekomme ventetid på 2-3 uger på dette nummer, så bestil i god tid!
GIANT PUZZLE ILLUSION varenummer 3338
Levering
Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK 39,00 inkl. moms)
Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.
Support
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os: