Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Har du ikke “tørklæde til æg” på dit stand-up repertoire? Så skulle du måske overveje det… Det er et nummer der ikke fylder meget i lommen, og så kan det ledsages af en særdeles underholdende præsentation, hvor du tilsyneladende letter på låget til hemmeligheden – og så ender publikum alligevel med at blive overraskende. Denne version fra Viking Magic er den bedste på markedet!

Magikeren fremviser et farvet silketørklæde, som han trækker gennem hænderne. Derpå proppes tørklædet ned i den ene knyttede hånd, indtil det ikke længere er synligt. Når hånden åbnes, viser den sig at indeholde et hønseæg!

Nu røbes hemmeligheden (?) for tilskuerne: Troldmanden bruger to tørklæder og et præpareret, hult æg – hvordan skulle det ellers gå til? Tryllekunstneren går med til at vise, hvorledes det hele udføres, så alle de tilstedeværende senere kan underholde deres venner, og gentager nummeret samtidig med alt forklares… Dog med den lille krølle, at når ægget til sidst vises (og man kan se hullet med tørklædet inden i), pilles ”hullet” af – og ægget viser sig at været blevet et helt almindeligt æg, der kan slås ud i et glas!

Du modtager en pakke indeholdende Vikings naturtro æg, to stk. 45 x 45 silketørklæder, det specielle klistrende "silkehul" og udførlig rutine både på engelsk og dansk.

På videoklippet kan du opleve Lance Burton vise sin version af "Silk to Egg".


DKK 395,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk