Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Vi har fået en dygtig håndværker til at specialfremstille en stor og flot udgave af en populær sucker-effekt, der ALTID virker. 

Du viser en træstang påsat tre snore. Du låner et sæt nøgler af en tilskuer, binder dem fast i den venstre snor, og fortæller, at du vil udføre et fantastisk nummer med dem. Du holder stangen om bag ryggen et kort øjeblik, og når den kommer frem igen, er nøglerne hoppet over til den HØJRE snor! Du gentager straks nummeret, tager stangen om bag ryggen og sekundet efter er nøglerne tilbage på den venstre snor. Fantastisk, ikke sandt? Publikum er dog langt fra begejstrede, så tredje gang du tager stangen om bag ryggen fortryder du og tager den frem igen med en kommentar om, at du godt selv ved at det måske ikke er dit bedste nummer - MEN NU HÆNGER NØGLERNE I DEN MIDSTERSTE SNOR!

Super Monkey Bar kan både fungere som 3-4 minutters alle-børnene-er-helt-oppe-at-køre-over-den-skøre-tryllekunstner nummer, eller som et sjovt intermezzo i dit voksenshow.

Det bedste er næsten, at bruge det til at lave noget specielt for lige præcis det publikum du optræder for. Du bestemmer nemlig helt selv hvad du skal binde i snorene:
-Skal du optræde for lystfiskerforeningen, binder du en gummifisk fast.
-Er det for optikerkæden, bruger du selvfølgelig… et par briller.
-For Dansk Kennel Klub er det oplagt med et kødben.

Alt hvad der kan bindes fast i snorene kan anvendes: en øl, en saks, en flaske solcreme, et tørklæde, en mobiltelefon, et tøjdyr, en pakke cigaretter (sammen med to pakker nikotintyggegummi), en pose slik, en kop, en sut, en dåse makrel - valget er dit!

DKK 285,00 / STK inkl. moms
på lager
Levering

Levering: Pakke til afhentningssted (CO2 neutral) ( DKK   39,00 inkl. moms)

Bestil inden kl. 14.00 på en hverdag, så sender vi samme dag.

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os:

+45 75620217
tryl@pegani.dk