Vi har fornøjelsen af at kunne tilbyde en eksklusiv og gennemtænkt version af den klassiske sceneillusion Chair Suspension – udviklet og produceret af Thomas Moore i England.
Denne moderne version tager et opgør med de traditionelle, mere klodsede løsninger: unaturlige stole, mistænkelige bevægelser og rekvisitter, der mere eller mindre afslører at der er tale om et “trylletrick”. Her får du i stedet en elegant, logisk og overbevisende illusion, der fremstår fuldstændig naturlig på scenen. Det er i hvert tilfælde den bedste udgave vi endnu har haft på lager.
Effekten er blevet fuldstændig nykonstrueret med fokus på æstetik og praktik. Mekanismen er skjult i almindelige klapstole i træ, som ser helt uskyldige ud – så meget, at de let kan anvendes gennem hele showet uden at vække mistanke. Den traditionelle plade er erstattet af en træstige, som både er funktionel og visuelt naturlig, hvilket giver illusionen et spontant og improviseret udtryk.
Resultatet er en stærk og troværdig sceneeffekt:
Du inviterer en tilskuer op på scenen, placerer personen liggende på en stige mellem to stole og derefter dækkes medhjælperen af et klæde. Én stol fjernes – og tilskueren liggende på stigen, der balancerer i en helt umulig position. Derefter fjernes også stigen, og tilskueren svæver frit, kun støttet ved skuldrene på ryglænet af en enkelt stol.
Et imponerende syn og et visuelt højdepunkt, der skaber ægte wow-reaktioner og automatisk fremkalder bifald. Stol og stige placeres hvor det var, og assistenten kan træde ned - efter at have haft en oplevelse det kun er de færreste forundt...
Thomas Moores version har fået ros fra nogle af de største navne i branchen – blandt andet Alan Shaxon, nær ven af Robert Harbin, med ordene: "A version Rob would have loved."
Efter flere års pause er illusionen nu tilbage i en opdateret 2025-version, forbedret med over 20 års ekstra erfaring i design og konstruktion. Fremstillet i træ, stål, aluminium, messing og bomuld – dette er en robust professionel rekvisit, skabt til performere, der ønsker driftssikkerhed og maksimal effekt.
Bemærk venligst:
Sørg for at anvende en tilskuer, der ikke har problemer med ryggen og ikke vejer meget mere end 80 kg.
Illusionen selv vejer samlet ca. 25 kilo, og skal den sendes til andre lande end Danmark, påløber der ekstra forsendelsesomkostninger i forhold til vores standard fragt. Kontakt os evt. for en beregning inden bestilling.