Fremtryl en 2,8 meter høj bamse!
Du har sikkert set at vi har de populære Teddy Bear Appearance i størrelser op til 150 cm. Men nu er der skruet gevaldigt op for størrelsen: den nye GIGA-version måler hele 280 cm!
Med denne geniale konstruktion kan du få en gigantisk bamse til at dukke op nærmest ud af det blå – eller i hvert fald fra et sted, hvor der umuligt burde kunne gemme sig en 2,8 meter høj teddybjørn.
Det er et stort, visuelt og samtidig herligt humoristisk øjeblik, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Som finale i en børne- eller familieforestilling, en overraskende produktion på scenen eller måske som afsløringen af en helt usandsynlig ”forudsigelse” i et mentalshow. Når først den enorme bamse folder sig ud, er den svær at overse!
Trods størrelsen er princippet både praktisk og let at arbejde med. Du modtager en detaljeret videovejledning med instruktion og idéer til præsentationen.
GIGA Teddy Bear Appearance måler hele 280 cm og kræver 8 genopladelige 14500-batterier (1200 mAh, 3,7 V). Dette medfølger når du køber den ved os, sammen med den sorte transportkuffert, som du ser på videoen.
Bemærk:
På grund af den indbyggede mekanik afgiver bamsen en summende lyd under selve fremtryllelsen. Ved optræden tæt på publikum kan det derfor være en fordel at camouflere lyden med eksempelvis musik.