GOZINTA BOXES STAGE - Lubor Fiedler


Varenummer: 285
.
DKK 225,00 / stk
DKK 180,00 ekskl. moms
  •  
Stor sceneudgave af Lubor Fiedler klassikeren "Gozinta Boxes", hvor den inderste æske på mystisk vis bliver stor nok til at rumme den ydre. Vi har fået fingre i et lille restparti af "Kasse i Kasse" som de blev produceret ved Topps Magic i Sakskøbing.


Mere information

  • Lubor Fiedler opfandt (i 1966) med "Gozinta Boxes" en sand magisk evergreen. En af de her effekter, hvor det umulige i nummeret, først langsomt går op for publikum.

    Effekten er ganske enkel, men særdeles overraskende: Du åbner en blå æske. Inden i den ligger der en rød æske, som du tager ud. Nu åbner du den røde æske, lægger den blå ned i den, og sætter låget på...! Og lige så let som det gik for sig, kan du selvfølgelig gentage det den anden vej rundt.

    Umuligt? Nej, ikke med Fiedlers Gozinta Boxes.

    Vis nummeret som et lille magisk intermezzo imellem de længere rutiner. Eller byg det op omkring din helt egen historie. Flere foredragsholdere og konsulenter anvender også Gozinta Boxes som et visuelt billede på f.eks. personlig udvikling, skjulte kompetencer eller lignende.

    Æskerne måler ca. 11 x 13 x 14 cm. og kan ses på ganske lang afstand. Den inderste æske kan indeholde alt fra silketørklæder, til sponge-balls, din madpakke eller måske en gave til fødselaren.

    Vi har fået fingrene i et lille restparti af "Kasse i Kasse" i samme version, som de blev produceret dengang Topps Magic i Sakskøbing var (trylle)verdens navle.