Vi kan trylle
Hurtig levering
Siden 1987
Bare spørg os

Seminar med Anthony Jacquin

Lær at kombinere hypnose og trylleri

Tænk sig, med blot få ord, at kunne forvandle en persons virkelighed... Hypnose er fascinerende, og sat sammen med mentalmagi, har der åbnet sig en helt ny dimension af underholdning. Du tænker måske straks på Derren Brown, men også en lang række af danske mentalister har succes med kombinationen - Jan Hellesøe og Mikkel Karlsen, for blot at nævne et par stykker. Nu giver vi dig mulighed for at blive klogere på fænomenet i to eksklusive aftenseminarer med engelske Anthony Jacquin. Det bliver spændende...

Mandag d. 27. november kl. 19.00-22.00
(dørene åbnes kl. 18.30)
Sluseholmen 44 / Ben Webstersvej 2, 2450 Kbh. SV

UDSOLGT - IKKE FLERE PLADSER!

Lokalet ligger på hjørnet af Sluseholmen 44 og Ben Webstersvej 2.
(Bus 14 og 34 stopper lige udenfor. Bus 4A ca. 400 derfra).

Entré kr. 200,- der betales kontant ved ankomst.
Kaffe, øl og sodavand indgår i prisen.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Magisk Cirkel Danmark.  Aftenens vært er Erik Bo Bruhn (tlf. 23481136). Pegani kommer ikke kommer med dealerstand denne aften.



Tirsdag d. 28. november kl. 19.00-22.00
(dørene åbnes kl. 18.00)
Pegani, Østerhåbsvej 85A, 8700 Horsens

Entré kr. 200,- der betales ved ankomst.
Pizza, vand, øl og kaffe indgår i denne pris.

Kl. 18.00 Dørene åbnes - mulighed for at handle
Kl. 18.30 Stående pizzabuffet
Kl. 19.00 Seminar

Der er selvfølgelig også mulighed for at handle i butikken - og denne ene aften får du 10% rabat!

KLIK OG TILMELD DIG HER!

Deltagerantallet er begrænset til kun 30 personer pr. aften!

Det er faktisk noget af et scoop vi her har gjort: Den engelske mesterhypnotisør Anthony Jacquin kommer til Danmark senere på måneden, for at afholde et for længst udsolgt weekendkursus for hypnotisører (til en billetpris på kr. 3.500,- pr. mand). Vi har fået lejlighed til derefter at tilbyde to aftener med manden, der bl.a. er kendt for at kombinere "impromptu hypnose" med magi.

Anthony stiftede bekendskab med hypnose tilbage i 1995 og det viste sig hurtigt, at han havde et helt særligt talent. Han interesse bredte sig siden også til trylleri og mentalisme, og i 2004 tog han skridtet og blev professionel entertainer.

Hans specialitet er at mikse close-up trylleri og mentale eksperimenter med hypnose, og han har været flittigt brugt på TV - både på skærmen og som "behind the scene" konsulent. I 2007 skrev han bogen "Reality is Plastic - The Art of Impromptu Hypnosis" og i 2009 kom DVD-boxen "The Manchurian Approch" som mange herhjemme kender. De seneste år har han været med til at udvikle systemet "Head Hacking“ der gør det muligt at sætte folk i trance ekstremt hurtigt og derfor er særligt velegnet til underholdning.

I disse år bruger han derfor meget tid på at rejse verden rundt og dele sine teknikker og idéer med andre, der er interesseret i at lære mere om den fascinerende kunst. Den 27. og 28. november har du chancen i Danmark.

I sit seminar vil han demonstrere hvordan og hvorfor hypnose virker så godt og du vil bl.a. opleve to af hans kendte effekter "Mask of Sanity" og  "The Annie De Montfort Séance".

Du kan læse mere om Anthony Jacquin ved på hans træningshjemmeside HER.